I mere ende 1000 år har Kongemagten, kirkens åndelige og fysiske magt og håndhævelsen af retten været tæt forbundet. I Viborg Domkirkekvarter er dette stadfæstet i en række historiske omvæltninger, bygværker og begivenheder.
De historiske lag i Domkirkekvarteret findes over jorden, under jorden og via de begivenheder der har fundet sted. Over jorden aflæses byens rum og bygningsværker med Domkirkens store bygningskrop, det tidligere Rådhus, det tidligere Vestre Landsret og hele den middelalderlige bygningsstruktur. Under jorden, ligger et hengemt og for mange glemt lag af historien. De gamle, nu nedrevne kirker, klostret, klosteremure og Stænderhuset. De repræsenterer hver en historiske periode og en særlig betydning for Viborg. Sammen med de fysiske spor over og under jorden har der fundet en række markante begivenheder sted i Domkirkekvarteret, der forbinder stedet meget håndgribeligt til hele Danmarkshistorien.