I Hertugernes Augustenborg samler fortællingerne sig om slotsbyens historie, Grænselandets betydning og det levede hverdagsliv.
Hertugernes Augustenborg
TYPE: Strategisk udviklingsplan, byrum og landskab
STED: Augustenborg, Danmark KLIENT: Sønderborg Kommue
SAMARBEJDE: LYTT, RØNNOW, Mogens A Morgen og FULDENDT STATUS: 1. præmie i parallellopdrag 2026
Augustenborg rummer et enestående kulturmiljø i Grænselandet, hvor hertugbyens barokke bystruktur, slotsanlægget og det omgivende landskab tilsammen fortæller historien om et sted, der gennem århundreder har været præget af skiftende politiske, kulturelle og geografiske tilhørsforhold.
Byens særlige stedbundne kvaliteter er udgangspunktet for en strategisk udviklingsplan, der skal skabe rammer for bosætning, turisme, erhverv og et levende hverdagsliv. Historien, kulturarven og fortællingen om Grænselandet skal være med til at forme byens fremtid og skabe nye muligheder, der bygger videre på Augustenborgs særlige identitet og potentiale som UNESCO-Verdensarv.
Som en konkret del af udviklingen arbejder vi med et større sammenhængende byrumsprojekt for tre centrale steder i byen: Hertug Ernst Günthers Plads, Apotekertorvet og Jægerpladsen. Her omsættes den overordnede vision til konkrete byrum, der styrker forbindelserne gennem byen og skaber nye rammer for ophold, møder og aktiviteter. Den strategiske udviklingsplan og byrumsprojektet skal være med til at skabe sammenhæng mellem Augustenborgs historiske struktur med et levende og nutidigt byliv.